| PADI dykkercertifikat Dykkerhulen tilbyder en række PADI dykkerkurser lige fra dit første Open Water Diver certifikat til andre specifikke certifikater. Du kan tage et PADI dykkercertifikat fra du er 10 år gammel (hvis du er mellem 10 og 14 år certificeres du som Junior Open Water Diver) Har du lyst til at lære en helt ny og anderledes verden at kende, kræver det ikke mere end, at du kan svømme 200m og træde vande i 10 min samt en helbredserklæring fra din læge. Hvert kursus har sit eget materiale der skal læses igennem inden start. Selve kurserne består af 3 moduler: teori, øvelse i svømmehal og dykning i åbent hav. Vi laver aldrig større hold en 5 personer, dermed er du sikret at der er tid til dine spørgsmål og til at få lavet alle de øvelser der skal laves under vandet i dit tempo. Teoridelen foregår i hyggelige omgivelser i butikken hvor der bliver gennemgået det læste teori og vist film fra PADI på storskærm, som også omhandler teorien. Herefter skal vi i svømmehal og afprøve det gennemgåede stof. Når alle har styr på øvelserne, skal de afprøves i åbent hav. Alle øvelser foregår i Børkop svømmehal, som vi har helt for os selv. Vi bruger altid det nyeste udstyr til vores kursister.
Dykkerkurser Nedenfor er alle de kurser vi tilbyder. Tabellen viser også hvilke andre kurser hvert kursus giver adgang til. Som begynder skal man starte med PADI Open Water Diver (OWD). |