OBS: Der er kun få pladser tilbage på maj og juni holdet!
PADI Junior Open Water Diver (OWD Jr.) Dykkerkursus
Dette kursus giver dig de færdigheder du skal bruge for at komme igang med dykning - både herhjemme og under fremmede himmelstrøg. Kurset består af teori, praktisk træning i svømmehal og praktisk træning i havet. Kurset gør dig istand til at planlægge og foretage dyk ned til 18 meter.
Under teori-lektionerne lærer du blandt andet hvordan du betjener det dykkerudstyr som anvendes på kurset. Du vil også lære noget om de fysiske regler som gælder når vi dykker og hvilke fysiologiske påvirkninger dykning har på kroppen. Vi vil også se på hvordan man anvender dykkertabeller og dykkercomputere, samt hvilke miljømæssige ting man skal være opmærksom på når man dykker.
Du vil få rig mulighed for at prøve teorien af i praksis, når vi laver øvelser i svømmehallen. Vi starter stille og roligt ud, med at få fornemmelse for hvordan det er at trække vejret under vandet. Senere vil du lære hvordan du afbalancerer dig under vandet, hvordan du håndterer nødsituationer, samt en masse andre spændende ting.
Senere på kurset skal du i havet - det er her hele eventyret starter. Det første dyk i havet, bruger vi på at opdage den nye verden og tager et rigtigt hyggedyk. På de efterfølgende dyk i havet skal du demonstrere at du kan udføre de øvelser som vi har øvet i svømmehallen.
Hvad kan vi tilbyde
Undervisningen foregår i butikkens teorilokale i en hyggelig atmosfære, hvor der er tid til dine spørgsmål og lave de øvelser der skal laves i dit tempo - dette gælder også for øvelserne i poolen.
Vores skoleudstyr er det nyeste og bedste udstyr fra Aqua Lung. Inden kursusstart kommer du ned i butikken, og vi finder det udstyr du skal bruge under kurset. Så er du sikrer på, at have udstyr der passer dig under hele kurset.
Kurset strækker sig oftest over 1 hverdagsaften og 2 weekender (torsdag + lørdag & søndag + lørdag & søndag). I hverdagen starter vi kl. 17.30 og slutter ca. kl. 21.30. I weekenderne starter vi kl. 10 og er ca. færdig kl. 18.00 alle 4 dage.
Forudsætninger for at starte på kurset
- Du skal minimum være 10 år gammel
(hvis du er over 14 år certificeres du som Open Water Diver. Læs mere HER)
- Du skal kunne svømme 200 meter og flyde/træde vande i 10 minutter
- Du skal udfylde PADI's regler for sikker dykning
Ud over det skal du have et almindeligt godt helbred og være i fornuftig form. Før kursus opstart skal du udfylde en helbredserklæring. Kan du svare JA til et eller flere af spørgsmålene på side 1 af denne helbredserklæring, skal din læge godkende at du kan dykke. Dette skal ske før vi kan tage dig med i vandet.
Du kan downloade helbredserklæringen her:
PADI's helbredserklæring (dansk)
PADI's helbredserklæring (engelsk)
Rabat på dykkerudstyr i forbindelse med dykkerkurset
For at få den optimale oplevelse ud af dit dykkerkursus anbefaler vi, at man anskaffer sig sit eget ABC udstyr (maske, finner og snorkel). Det er vigtigt at man har en maske der passer til ansigtet, så den lukker tæt og du ikke skal bøvle med vand i masken under dine dyk.
Dine egne finner er også en god ting, da det er vigtigt at have nogle finner der passer til dig både i størrelse og hårdhed. Vælger du at købe et ABC sæt inden eller under kurset, giver vi 15% rabat på udstyret. Ydermere giver vi 10% på ALT andet udstyr der købes. Ønsker du ikke at købe dit eget udstyr kan du låne det gratis af os under kurset.
Priser på kurset
Kursus med elevpakke, certificering ved PADI samt leje af udstyr: 4499,-
- prisen er inkl. ALT!
Der betales 1500,- ved tilmelding. Dette beløb kan ikke refunderes ved afbestilling af kursus. Resten betales ved kursusopstart.
Du er velkommen til at hente vores PADI Open Water Diver folder i butikken og få en snak med os om kurset og udstyr. Du er også velkommen til at ringe til os på tlf: 28 80 13 84 eller kontakte os på e-mail HER.
Du er velkommen til at hente vores PADI Open Water Diver folder i butikken og få en snak med os om kurset og udstyr. Du er også velkommen til at ringe til os på tlf: 28 80 13 84 eller kontakte os på e-mail HER.